Kirkekor

Vi har følgende kor i Auning:

Lille Kor for børn i 2. 4. klasse. Koret øver en gang om ugen i to perioder (frem til jul og i foråret). Se beskrivelse af koret her på hjemmesiden.


Kirkekoret for børn og unge fra 5. kl. og op til ca. 20 år. Koret øver en gang om ugen fra slut august til starten af juni. Se beskrivelse af koret her på hjemmesiden.


Ungekor  for 2-4 dygtige unge fra Kirkekoret. Koret har ikke fast øvetid, men øver f.eks. en halv time efter Kirkekorets øvetid, når de skal synge om søndagen. De øver også hjemme. De synger ved flere almindelige gudstjenester og ved specielle gudstjenester f.eks. Alle Helgens gudstjenester, nytårsgudstjenester m.fl. Koret er kun i gang, når der er unge, der kan bære opgaven.


Voksenkor . Koret synger hver anden uge om onsdagen fra kl. 16.15 - 17.45 i Sognehuset i Auning. Ca. 12 øvegange. Se beskrivelse her på hjemmesiden.

LILLE KIRKEKOR

Hvis du kan lide at synge og have det sjovt, er Lille Kirkekor lige noget for dig!

Lille Kirkekor er for drenge og piger i 2. – 4. klasse. Vi starter den nye sæson onsdag den 6. september 2023, og øver ugentligt fra kl. 15.00-16.00 i sognehuset i Auning, Kirkevej 15. Vi starter med lidt frugt, varmer krop og stemme op, synger en masse gode sange og slutter af med saftevand og chokoladekiks.

I Lille Kirkekor lærer man at bruge sin sangstemme og at optræde for folk f.eks. i kirkerne ved enkelte gudstjenester m.m.

Vi synger mange forskellige typer sange, nogle med flere stemmer, fagter og bevægelser til.

Vi synger nye og gamle sange, rytmiske sange, julesange og sange, som kan

handle om at være gode ved hinanden, at passe på vores jord eller om gode historier fra bibelen. Vi synger også salmer, som vi f.eks. skal synge til en familiegudstjeneste eller som fællessalmer til en koncert.

Det er gratis at være med i Lille Kirkekor. Man må meget gerne komme og "prøve koret" et par gange, herefter er tilmeldingen bindende for resten af sæsonen.

Tilmelding - helst inden 30. august - til organist og korleder Lene Gudnason på enten mail eller mobil.

Korleder:

Lene Gudnason, mail: gudnason@os.dk - Mobil: 40 28 20 51                                

KIRKEKOR

Kirkekoret i Auning-Øster Alling-Vester Alling

Kirkekor i Auning er for alle sanginteresserede børn og unge, piger og drenge - fra 5. klasse og opefter. For dig, der gerne vil bruge din sangstemme naturligt og sundt og få kroppen med.

Korets repertoire er rytmiske og klassiske, nye og gamle, danske og engelske sange og salmer. Ofte flerstemmigt.

Koret synger ved kirkerne i Auning, Øster Alling og Vester Alling; mest ved specialgudstjenester: høstgudstjenester, ungdomsgudstjenester, kyndelmisse, påskegudstjenester m.m. I december og i maj synger koret koncert(er)  bl.a. sammen med flere kor.

Kormedlemmerne får løn for at deltage i gudstjenester, koncerter og korprøver.

Kor er et fællesskab, hvor alle stemmer er vigtige. Det er derfor vigtigt at man, så̊ vidt muligt, kommer til alle øvegange og de gange, vi skal optræde. Skulle man blive forhindret, melder man selvfølgelig afbud.

Hvorfor synger vi?  Sang er en vigtig del af vores kultur. Sang styrker den følelsesmæssige udvikling og fantasi, stimulerer den sproglige og motoriske udvikling, skærper indlæringsevnen m.m. og så er det SJOVT!

Tid og sted:

Vi øver hver torsdag eftermiddag kl. 16.20-17.35 fra 24. august 2023 til juni i sognehuset over for Auning kirke.

Der er løbende tilmelding til koret.

Man må meget gerne komme og prøve koretet par gange, herefter er tilmeldingen bindende for resten af sæsonen. Ring eller skriv for tilmelding eller spørgsmål. Vel mødt!

Korleder: Lene Gudnason, mail: gudnason@os.dk /mobil: 40 28 20 51

VOKSENKOR

Voksenkoret er et hyggeligt, blandet kor for sanginteresserede m/k’er i Auning, Øster Alling og Vester Alling sogne. Alle er velkomne – med eller uden korerfaring. Bor du udensogns, er du også velkommen. Vi starter den 20. september, og synger hver anden onsdag fra  kl. 16.15 - 17.45 i Auning sognehus. I den kommende sæson vil voksenkoret fokusere på glæden ved fællessang, både når vi synger fra højskolesangbogen og når vi synger flerstemmigt. Repertoiret er blandet: viser, salmer og sange, kanons, rytmisk og klassisk. Interesserede kan møde op til korprøverne. Kontakt evt. først korleder.

 

Korleder: Lene Gudnason, mail:  gudnason@os.dk /mobil: 40282051