Nørager

Nørager Kirke er en af vore smukke gamle kampestenskirker, bygget i romansk stil af tilhuggede kvadre.     

                                                        

Den er rimeligvis bygget i 1100 årene. Sagnet fortæller, at Ranis enke lod kirken bygge. Rani var på den tid ejer af Rygård, en større gård, som lå ned til havet. Rani ville ikke, i lighed med sin kone og børn, lade sig kristne, men forblev hedning, som der står, og han lod sig begrave i en høj ved sin gård. Efter hans død lod enken Nørager Kirke bygge, måske som bod for hans stædighed. Men hun ville trods alt begraves i højen ved hans side. Tårnet og våbenhuset er bygget til senere, ca. i 1500 – 1600 årene. Kirken har på den tid tilhørt Skovgård, hvis ruiner endnu kan ses ved Nordkystvejen. Dette ejerforhold indikeres af den i våbenhusets gavl indmurede frise, som bærer Lykkerne og Gøyernes, Skovgårds daværende ejeres, våbenskjold. Desværre er frisen blevet vendt på hovedet ved opsætningen!                                                                   

Tårnet er meget rummeligt. Måske har det været brugt til opbevaring af tiendekorn, og det ret usædvanlige er, at det er åbent i en fin bue ind mod kirken og med indsatte kragsten. Disse kragsten plejer almindeligvis at sidde i korbuen. I tårnet, hvor også orglet er placeret, hænger det gamle 1600-tals alterbillede, visende Kristus og børnene.

Kirkens alterbillede, fra ca. 1800 årene, er malet på træ og viser, til venstre Kristus på korset, i midten himmelfarten og til højre Opstandelsen. Alterdugen er syet af Marie Jensen Bager. Hun var ugift og invalidepensionist og boede i Tustrup på ”Mosevang”, indtil hun kom på Nimtofte Hvilehjem i 1952. Hun døde i 1967.

På kirkens store messinglysestager findes ingen dateringer, men den lille syvarmede stage vides at være givet anonymt i nyere tid. Alterkalken har på undersiden af foden nogle årstal, der fortæller at den er blevet renoveret. Første gang i 1736, så i 1854,1887 og sidst i 1937.

På væggen bag alteret, ses resterne af nogle, (efter Nationalmuseets oplysninger), 1200- tals kalkmalerier, Kristus, tre Apostle og nogle ret tilfældigt placerede frise fragmenter. De er usædvanlige ved, at være så gamle.

Under korgulvet har der i årenes løb været mange begravelser. Først af Skovgårds ejere og senere af ejerne fra Løvenholm. Således i årene fra 1754 til 1791, Løvenholms ejer, Hans Føns, hans to hustruer og to små børn. Bag altertavlen hænger en lille indrammet kisteplade med navnet på et af børnene. Ved en synsforretning, i anledning af kirkens reparation i 1701, bliver det påtalt, at korgulvet er meget brøstfældigt og farligt at gå på, og det må derfor repareres.

Den smukke gamle granitdøbefond er et af de fineste ”Horder” arbejder, kendetegnende ved tovsnoningen på fondens rand.

 Horder var en berømt stenmester, som har efterladt sig mange fine arbejder her på Djursland, bl. a. portaler på Ørsted og Vejlby Kirker. I våbenhuset står der bl.a. en Horder-ligsten, igen kendetegnet ved tovsnoningen. Man kan ane konturerne af en skikkelse udhugget i stenen, men hvem det kan være står hen i det uvisse. Dåbsfadet, som er af messing, er fra ca. 1500 årene, og viser Adam og Eva ved Syndefaldet.

Prædikestolen, som står i rent lyst egetræ, har årstallet 1576 skåret ind i felterne. Disse har haft nogle fine udskæringer, som nu er næsten udviskede. Men nederst i felterne kan svagt ses nogle navnetræk, bl. a. l l, og det giver vished for tilhørsforholdet til Skovgård, idet ejeren på den tid hed Erik Lykke. Det må derfor nok være ham, der har givet prædikestolen til kirken.

Kirken har bevaret sit oprindelige udseende med sit kønne gamle træloft, der passer godt til en landsbykirke. Kirkens tre lysekroner er alle skænket til kirken af ægteparret Ane Marie og J. Chr. Thuesen fra Nørager i 1937, som tak for gode stunder i Guds hus.

Den store 1700-tals ligsten, som ligger i våbenhusets gulv, har ligget over et ægtepar fra den nedlagte gård ”Højholt”, som lå i udkanten af Løvenholmskoven, Søren Christensen og hustru, født hhv. 1654 og 1655, og døde omkring 1730-1740. Den har sikkert ligget over deres grav i kirkens midtergang.

Ude på kirkegården ligger der flere store 1700-tals ligsten, lagt over betydelige mænd og kvinder fra egnen.

Kirkens gamle klokke har en inskription på latin, hvor der bl.a. står ”SOLI DEO GLORIA”, hvilket betyder: Gud alene æren, - desuden står der ANNO 1763. Den er støbt 1756 af M. C. Troschell.

 Kirkens nye klokke blev indviet den 28.10.2010. Den blev doneret af A. P. Møller og Hustru Chastine, Mærsk Mc-Kinneys fond til almene formål. På klokken står følgende inskription: 

STØBT TIL NØRAGER KIRKE ÅR 2010 AF EIJSBOUTS I HOLLAND
RING MOD ØST I MORGENGRY
TIL GLÆDE FOR FOLK I NØRAGER BY
RING MOD VEST NÅR SOL GÅR NED
OG SKÆNK OS AFTENFRED

SKÆNKET AF A: P: MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMÅL