Gjesing

Hvis du vil vide mere om, hvad der sker i Gjesing by og omegn, kan du trykke på dette link: http://gjesing-by.dk/ 

Gjesing kirke

 

Gjesing kirkes skib og kor er, i lighed med de andre kvaderstens kirker bygget i romansk stil i årene mellem 1050-1250. Kirken havde fra begyndelsen træloft, men det blev erstattet af hvælvinger, på samme tid som tårnet og våbenhuset blev bygget, i 1500 årene.

Ved bygningen af tårnet, blev kirkens vestgavl brudt ned, men kvadrene blev genanvendt, suppleret med munkesten. Udvendig på tårnets nordside lidt vestligt under glamhullet, er indmuret en romanske lig sten, eller en del af den, med et fint kors på en stang. I tårnets sydside er indmuret en kugleformet sten, eller er det måske en kanonkugle? Våbenhuset er opført i rå marksten, og har haft kamtakkede gavle, hvilket tydeligt kan ses udvendigt, men disse er blevet sløjfet ved våbenhusets udvidelse, hvor også taget blev hævet. Kirkeskibet er efter gotisk tid blevet udvidet med et mindre sideskib, en del af våbenhuset. På samme tid er norddøren sløjfet, og der er opført en ret simpel bindingsværk-væg mellem kirke og våbenhuset. Syddøren er tilmuret, men det kan tydeligt ses på muren, hvor den har været både med de tilhugne hjørnekvadre og overliggeren. Kirken har, indtil den blev overdraget til menigheden, tilhørt Løvenholm.

Altertavlen er fra renæssancen. Billedet i midten viser Jesus i Gethsemane have, og de to apostle er til venstre, Johannes med ørnen, og til højre Peder med himmerigets nøgler. På alteret står to malmlysestager med initialerne ” O. B. 1602”, der står for Otto Banner, Løvenholms ejer fra 1583-1609. Endvidere er der et krucifiks, støbt, med forgyldt korpus og skriftbånd” INRI”, og et kranie med knogler på sort trækors og fod, skænket af godsejer V. Uttenthal i 1936, købt i Sydeuropa.

Skriftestolen, som står i koret, er fra 1600-tallet og prydet med familien Rantzaus våbenskjold og initialer. Døbefonden er romansk, af granit, med et lille messingfad med bebudelsen. På kanten er indgraveret bogstaverne B.R. og A. R.  og to våbener, også de initialer refererer til familien Rantzau, Løvenholm.

Kalkmalerierne i korhvælvet er fra ca. 1500, se også den næsvise skade og hesten/ løven i sideskibet! Øverst i kirken er der tre herskabsstole i hver side, hvorpå der er malet ”Løvenholm”. Kirken har noget helt specielt, nemlig nummer på nogle af stolelågerne, og der har i sin tid været nr. på dem alle. Det stammer fra en forordning i 1578, for at forhindre at mænd og kvinder stod i samme stolerække. Præsten Søren Hansen Ølgod, har i 1652 udarbejdet en liste med navne på de kirkegængere, som havde deres plads i de nummererede stole, begyndende med de mest ansete øverst i kirken, og derefter placeret nedad, efter rang og stand.

På kirkeskibets nordvæg hænger et epitafium, malet i 1675, forestillende netop sognepræst Søren Hansen Ølgod, med sine to hustruer. Han var præst og senere provst, her fra 1636 til sin død i 1694.

 

Prædikestolen med lydhimlen, er fra renæssancen. I felterne er afbilledet de fire evangelister, antagelig, som de blev malet af den kendte maler Hinderik fra Flensborg i 1655, ifølge Løvenholms regnskaber. Prædikestolens lidt usædvanlige placering skyldes hensyn til de, som sidder i sideskibet, og må have fundet sted, samtidig med udvidelsen af kirken.

Af kirkens lysekroner har den midterste inskription, ”P. Boenholt, Løvenholm 1911”. og på den øverste står der blot ”Gjesing kirke”, den nederste har ingen indskrift.

Kirken har to klokker, den som hænger i det østlige glamhul er den ældste og fra middelalderen og stammer efter sigende fra et kapel på Løvenholm. Den, som hænger i det sydlige glamhul, er med Inskription:

 ” Aus feir und Hitz bin ich geflosen- Claus fan dam- hat mic gegosen-anno 1641.“ GR.

Frit oversat, står der: „Fra ild og hede er jeg flydt- Claus van Dam- har mig støbt. Initialerne står for Gert Rantzau, som var ejer af Løvenholm.

Ved kirkens restaurering i 1936, lod godsejer V. Uttenthal tårnet gennembryde, og fik indsat de to fløjdøre, og fik bygget pulpituret, og fik indsat et nyt, såkaldt pneumatisk, orgel.

Ved den nordre udgang, er der i venstre side placeret to kirkebøsser, en nyere af lyst træ og en gammel, fremstillet i sortbejset træ, udformet som en kande med låg, og indskrift” De fattiges Bøsh, Gjesing kirke”.