AUG
09

Koncert med violinist Jochen Brusch og Janos Ferenczi

Riddersalen på Gl. Estrup tirsdag d. 9. august kl. 19.00
Årets sommerkoncert byder på klassisk musik i den smukke riddersal på Gl. Estrup. Vi skal høre violinisten Jochen Brusch, akkompagneret af pianisten Janos Ferenczi. Koncerten byder på herlig barokmusik af Johann Sebastian
Bach og Georg Friederich Händel, folkemusik af den ungarske komponist Béla Bartók, fyrig og virtuos violinmusik af den spanske virtuos og komponist Pablo Sarasate og endnu mere ørekræs af Edward Elgar og Richard Strauss. Markeringen af 250 året for Beethovens fødsel skulle have fundet sted i 2020, men blev stort set sprunget over pga. corona. Det vil de to musikere gerne råde bod på med to stykker af Beethoven: Den populære Romance for violin og orkester i G-dur (her i en udgave med klaver ) og en klaversolo med en sats fra hans klaversonate nr. 17 med tilnavnet ”Stormen”.

Jochen Brusch og Janos Ferenczi kan se tilbage på et samarbejde tilbage i 80’erne og en koncert på Gl. Estrup for nogle år siden. Nu mødes de to musikere igen for at fornøje publikum med disse skønne musikstykker. Hjertelig velkommen til pragtfuld musik i prægtige omgivelser.